Artiklen er sponsoreret.
Der var engang, hvor de fleste danskere forbandt en sommerrejse til Mallorca med løsslupne grisefester, billig rødvin, dårlig mad, solskoldede turister, kulørte lamper og flamencodansende tjenere. Imidlertid er der løbet meget vand i åen siden dengang, og den spanske ø er sidenhen blevet en drømmedestination for alle, der gerne vil opleve blå himmel, hvide strande, krystalklart vand og ægte spansk kultur, uden at gå på kompromis med kvaliteten af din ferie.
Mallorca er nemlig en sand oase, hvor du kan bo i lækre omgivelser, opleve storslået natur og lade roen sænke sig, både i krop og sjæl. Øen er nærmest oversået af fantastiske strande og yndige bugter, omkranset af smukke bjerge og rå klippe. Her er der mulighed for at få lige præcis den slags ferie, du ønsker – uanset om du er til aktivitet eller afslapning.
På ferie i paradis
Der er meget at se, gøre og opleve på Mallorca. Hvis du gerne vil opleve hele øen i stedet for at være geografisk begrænset til kun ét område, er det oplagt at leje en bil, så du nemt kan komme rundt. På den måde kan du både besøge Palma, udforske de mange strande, forundres over Hams-grotternes skønnhed, nyde den formidable udsigt fra Cap Formentor, tilbringe en hyggelig eftermiddag i den charmerende bjergby Deiá, bestige trappen til Golgatahøjen i Pollença og meget andet.
Hvis du er til shoppeferie og bystemning, så er Mallorca også den perfekte destination. Især Palma er spækket med spændende butikker og indkøbsmuligheder, hvor du hurtigt kan få Visa-kortet til at gløde. Foretrækker du at bruge din ferie på at udforske den lokale kulturarv, er der rigeligt at tage af: Mallorca er et skatkammer af klostre, katedraler, romerske ruiner og andre historiske landemærker.
Til friluftsmennesket er der ligeledes masser at give sig til. Du kan snorkle, dykke og sejle, tage på vandring i de majestætiske Tramuntana-bjerge, cykle, dyrke yoga eller sågar spille golf i nogle af verdens smukkeste omgivelser. Skyl det hele ned med et godt glas vin og nogle af de bedste kulinariske oplevelser, det spanske køkken har at byde på.
Vil du helst holde ferie i Danmark?
Mallorca er et fantastisk sted, men det er naturligvis ikke den eneste feriedestination, der er værd at besøge. Hvis du har lyst til badeferie og afslapning, men gerne vil undgå flyrejse- og lufthavnsstress, så kan du sagtens få en glimrende sommerferie under danske himmelstrøg – for eksempel ved at leje et sommerhus i dejlige Søndervig.
Søndervig er nemlig én af Danmarks mest besøgte badebyer, hvor du kan opleve Vesterhavskysten fra sin allerbedste side. Der er skøn strand, lokale seværdigheder, masser af oplevelser, aktiviteter og gode spisesteder.