Formentor-halvøen er den nordligste del af Mallorca, og er du på visit på den spanske ø, må du ganske enkelt ikke snyde dig selv for en tur til Cap de Formentor. Det er her, Tramuntana-bjergkæden slutter, og på den yderste spids er du praktisk talt omringet af Middelhavet.
Der er et fyrtårn på den yderste spids af Cap de Formentor, og er du til sceniske køreture, er turen herud et must. Den er intet mindre end fantastisk, og du vil her kunne nyde krystalklart vand, bjerglandskaber, rå natur og smuk udsigt.
- Cap de Formentor er Mallorcas nordligste punkt.
- Turen til fyrtårnet på halvøen er en af verdens smukkeste ruter.
- Du finder skønne sandstrande på Formentor-halvøen.
- Cap de Formentor kaldes ”vindenes mødested”.